Træk vejret gennem næsen – det har Hatha Yogierne vidst i tusinde år

 


Du er smart og omsorgsfuld over for dig selv, når du trækker vejret igennem næsen i kulden (helst altid – koldt som varmt).

Indånding gennem næsen forfiner luften, inden den når de sårbare lunger. Luften fugtes, opvarmes og renses på sin rejse igennem næse og svælg.

Luften skal passere en længere vej fra den rammer næseborene,  til den når lungerne. På den måde bliver åndedrættet dybere og samtidig mere rytmisk, det beroliger dit nervesystem, skaber flow, mindsker stress, tyngde og modstand. Livet glider lettere.

Ansigtet ser gladere, mere imødekommende ud, du udstråler balance og overskud, det tiltrækkes vi af.

Hatha Yogier har i tusinde år vidst hvilken positiv egenskab, et dybt og harmonisk åndedrættet har på vores fysiske, mentale, følelsesmæssige og energetiske krop.